HELHESTEN . TIDSSKRIFT FOR KUNST . 2. AARGANG . HEFTE 2-3 . Side 29—60 KR. 3.50 . ABONNEMENTSPRIS KR. 9.00 PR. AARGANG . POSTKONTO 58960

INDHOLDSFORTEGNELSE:

Forsiden af Robert Storm Petersen.

Titosraftat Vibe bundsteon 155 oe ea de He ere le DRE Se Red 29 Taarne or iradtion-ab RK. Dablmann Olsens sa Sag Sr ANN SA ER ES ele Nee 31 Litosrajr. ab Asger JørseRsen 5068 soner sed EN De ESS FANER NNE kan arr ede Aare 33 Bari bara: af Gar Kjersmeier eee AES NEN le DR ae nede eee AR are SAR 35 Fat ora ar ke ANE 1 se eee bene NER ae SE ENE SE NDR re ns 40 AIR Ribe sr KU Lindberg ener es ENERET SENE KEE 41 ENDER AE SE HERE HEER, or rese i Sae EA SE EB Daar ra eee Saar 49 Følelsereller-dnfter sal Sigurd Næsgaatd 205 8 abo MAGE DRE RAE RENSE RR RAM RR EK ENEN 51 Litografi af Ejler Bille ............ ea Eee RANE SEE ERE EN Eee EDEN DEERE 56 Om Ejler Billeaf Gar Henning Pedersen 4 05 are se sne ere REEKS EEN OS KANSAS 57 Bora AE Ek Oral 10205 rn rn REESE RR REN ERNE HERRE SNE SEE REDER DENE Kabale 61

Ansvarshavende Redaktør: R. Dahimann Olsen, Prags Boulevard 12, S. Telefon: Amager 6136 vega

| BØGER OM KUNST OG MED KUNST

»DANSK KUNST" pr. Bind Kr. 3.85 Kart.

1 ELLEN POULSEN: JENS JUEL

2. HENRIK BRAMSEN: CHRISTEN KØBKE 3. HARALD LETH: TH. PHILIPSEN

KAT ULDALL: GAMMEL DANSK FAJENCE Kart. 5.75 OLE WANSCHER: MØBELKUNSTENS HISTORIE Kart. 4.75

JENS ÅUGUST SCHADE: UDVALGTE DIGTE ill. af MOGENS ZIELER Kart. 6.75 JENS ÅUGUST SCHADE: KÆRLIGHEDENS SYMFONI ill. af Forr. Kr. 5.75

THANING & APPELS FORLAG |

STORM P. BOGEN

Robert Storm Petersen, Malerier,

Tegninger.

Carit Andersens Forlag. Kunst er en livsytring. Den kraftigst udtrykte kunst er livsytring i den grad, at man ikke tænker paa, at det er kunst. Det er ingen til- fældighed, at det ikke er professionelle kunst- skribenter, der har skrevet bogen om Storm P, Ham kan man ikke just sige, at det stempler. Det er ikke her vitaliteten mangler. Indrømmes maa det dog, at den kunsthistoriske vurdering af Storm Petersen er uhyre kompliceret. Men hvordan er denne humor i opfattelsen blevet til- kæmpet, denne fatalistiske livsindstilling, der maaske paa bunden er den mest tragiske af alle. Vi ved ikke om vi skal le eller græde den dag vi virkelig ser, derfor vælger vi helst det første. Der er kort fra latter til graad. Selv de- res fysiologiske udslag er stærkt beslægtede.

James Ensor og Johannes Holbech lo ikke saa meget, men noget.

Storm Petersens Humor er ikke bygget paa uvidenhed hverken om udtryk eller indhold. Det skiftende indhold, der gennem tiderne har optaget kunsten, har han opsøgt. Denne suve- rænt følte paavirkning fra al kunstnerisk ska- ben er en af kræfterne i Storm Petersens kunst.

Ad:

HVORFOR LAVER DE IKKE THORVALDSENS MUSÆUM OM?

Den i forrige nummer fremsatte kritik af Thorvaldsens musæum redegør ikke for aarsa- gerne til, at det er stagneret som kunstfaktor.

Forholdet er det, at musæet er belemret med et testamentarisk klausul, der forbyder enhver tilføjelse af kunstværker til musæet, der ikke har en direkte tilknytning til Thorvaldsens person.

Er Thorvaldsens indirekte indflydelse paa sin samtids bedste kunst af mindre betydning end hans direkte tilknytning til de talentløse snob- ber, der kredsede om hans person?

Den bemærkelsesværdige aktivitet, som mu- sæets ledelse lægger for dagen, har ingen mulig- hed for at udfolde sig ad den naturlige vej, ved en højnelse af musæets kunstneriske standard, men maa arbejde med sekundære omraader for paa den vis at skabe en kunstig aktualitet om musæet.

Disse klausuler burde fjærnes, saa musæet stod frit som ethvert andet musæum, der opret- holdes af og for de levende mennesker.

Men autoriteternes indstilling til restaurerin- gen af Sonnes frise synes at vise, at man fore- trækker at lade musæet mugne op i fred og ro. Ruiner har jo saadan en egen skønhed.

AG:

EN STOR ROMAN AF SCHADE

fens August Schade: Kærlighedens Symfoni. Thaning og Appels Forlag. 5,75 Kr.

Jens August Schade har i ,,Kærlighedens Sym- fonif igen skrevet en af sine store romaner. Det er ikke papirvægten eller bogstavmængden, der vejer til i Schades romaner. Det er i intimite- tens koncentration og perspektivets umaadelig- hed, at storheden i disse romaner ligger. De er større end bjærge og vognlæs af fede best- sellers.

Schades romanproduktion byggede i ,,Den himmelske elskov paa jorden”, ,,En underlig aften i verdenshistorien" og i ,,En eneste stor hemmelighed" paa oplevelsen af Danmark med alle dets krinkelkroge. Men i den gaadefulde roman ,,Kommodetyven" tog han pludselig hele jorden, ja universet i besiddelse, som sit livs- rum. Den fulgtes af novellesamlingen, der ikke uden grund hed ,,Verdenshistorier", og nu i vin- ter af romanen ,, Kærlighedens symfoni", Han har ophævet den gamle enhed af tid og sted og

Kataloger

til Udstillinger

x Bogtryk x Stentryk x+ Staaltryk x Bogbind

AKTIESELSKAB

Peder Hvitfeldtsstræde 9 . Telf. C. 9167

ladet det alt sammen smelte sammen til en endnu større enhed, der gaar langt ud over vor fatteevne i tiden og rummet. Det er menneske- hedens enhed, det er de usynlige baand mellem os alle. Det, der i ,,Kommodetyvenf" var spæn- dende, dunkelt og anet, det træder i denne bog frem med en klarhed og universel selvfølgelig- hed, der placerer Schade blandt verdenskun- stens digtere af idag.

Det er forbavsende, at der kan skabes en saa- dan kunst af den grobund, der er forundt Dan- marks digter Jens August Schade. Det kan kun forstaas ved, at han som ,, forfatteren til ,,Dan- tes Død" evner at ,,lave paradiset her, som hel- vedet er her, med andre ord lave helvede til paradis for dem, der kan forstaa det —",

Schades betydning vil engang blive fastslaaet. Men naar der tales om ældre tiders forstokkede blindhed og ligegyldighed over for dem, der skabte værdier ud over døgnets aktualitet, ledes man ved denne forløjede sentimentalitet. Skal de samme dumheder dog være tvunget til at

blive gentaget til evighed af mennesker. Af.

NU Storm P-Bogen

begejstter enhver!

Et prægtigt Værk, hele den utrolige, dejlige og geniale Mand. Storm Petersens Jubilæumsbog er et Pragtstykke. Om fem Aar vil det være en uopdrivelig Kostbarhed Held de, der blev Købere i rette Tid.

Dr. phil. Hakon Stangerup.

24.— Kr., Kart. 29.— Kr., Vælskbind 45.— Kr., Luxusudg. 100.— Kr.

TÅARNE £ TRADYTTON

En moderne arkitekt bygger et raad- hus — befolkningen ønsker et taarn, di- lemma! Den reaktionære arkitekturind- stilling hos folket i konflikt med frem- skridtet? Nonsense. Et taarns funktion er af ren psykisk art, hvad selv funktiona- lister forstaar, men erkender de, at der findes andre og dybere symboler end magt- og velstandssymboler?

Det er for billigt at tro, at hele den side af arkitekturen, der ikke tjener et prak- tisk formaal, kan forklares som alene at give udtryk for snobberi og glorifikation. Enhver kraft søger at manifestere sig paa en eller anden maade. Kirken, kon- gen, adel og horgerskab har bygget taar- ne. Magtsymboler? Det er det ogsaa, men er det det, der tilfredsstiller os kunstne- risk?

Kølnerdomen, Rosenborg Slot og Eif- feltaarnet burde rives ned, hvis de kun havde historisk interesse som maåagtsym- boler. Men tingene eksisterer som kunst,

Parti fra Sæby,,Vendsyssel

og deres værdi ligger netop deri, at man kan identificere sig med dem, idet deres symbolske karakter, som udtryk for det enkelte menneskes indre kraft, er uaf- hængig af de magtfaktorer, der har skabt dem. Sagnet om Babelstaarnet giver paa sin smukke maade udtryk for den dy- bere betydning af den kunstneriske stræ- ben, der burde ligge i alt byggeri.

Ethvert barn bygger taarne, paa alle egne af kloden rejser man flagstænger.

Ved rejsegildet pyntes en stang med kranse, og til fælles forlystelse er det gen- taget i måajstangen og juletræet. Banale glæder der paaheftes etiketten daarlig smag, hvis de ikke netop hviler i en aar- hundredgammel tradition.

Totempælen og obelisken er som phal- liske symboler taarnets urform, og søj- lens opgave var oprindelig ikke en bæ- rende funktion. Det er ganske simpelt totempæle, der samles om et alter, vi har i det klassiske tempel. Søjlen faar en

Offerpæl i en Habbelandsby, Afrika

dobbelt funktion, hvad ogsaa ses af de forskellige søjleordner, Det samme gæl- der for de mere ukendte ægyptiske søj- ler. Vor tid har som ingen anden haft uoverskuelige midler til at manifestere sig, men det er anarkiet i materialernes udnyttelse, der forhindrer det. Ikke desto mindre er det en utilgivelig tilsnigelse fra moderne arkitekters side, naar de opfat-

Pa. merne sagn mee sete on Rang

xog

y Sy Så j

sø

32

ter dette forhold som et gode. Det sam- me negative udslag fremkommer over- for de ting, der er påaaheftet etiketten »>daarlig smag«, idet disse ting, foruden deres praktiske funktion har en form- og farverigdom, der virker »anstødende«, i1… modsætning til de funktionalistiske ting, der giver afkald paa alle effekter undtagen pråktisk hensigtsmæssighed.

Flitterstads og gøgl er inspirationskil- der for kunsten, og kultursnobberi er ligesaa forkert som pengesnobberi.

Galanterihandlerens brogede gøgl og tant forsøger at tilfredsstille et kunstne- risk behov, som den kultiverede, den >smagfulde« kunst ikke formaar. De fer- niserede vaser arbejderne køber, tilfreds- stiller det samme kunstneriske behov, som de underglaserede vaser. Vil arki- tekterne ikke gaa videre med de opgaver, der ligger for næsen af dem, vil de se med fuld ret befolkningen trække sig tilbage til papbjælker og tintallerkener påa væggene. Mennesket kan ikke nøjes med et rum, der kun tiltaler hans intel- lekt, omgivelserne maa være i kontakt med hele hans sjæl og krop.

Smagen er den største hemsko for ar- kitekturens udvikling, Den absolutte stag- nation er stil.

Menneskets udtryk i arkitekturen er to ting, beboelse og poesi, ingeniørarbejde og kunst, men ingeniørarbejdet alene gør det ikke.

Det er arkitekternes problem, om folk skal nøjes med forloren renaissance og andre direkte forløjede ting eller opleve den kunst, der er i stand til aandeligt at forny dem.

R. Dahlmann Olsen.

Sr RE 5; æ y Re LR ——" Res

tr AE >

«2.

se Ser za

sæ SPIR tr, 8g "SHE AE i mæ 202 "> KR RE

Dig sf RZ: eg iel Sa ”—

å ev å |” r. Ø i Cu pr Sy i. æn sg] r2d 30 Rss RE 5 É SAG Er ER RE

sj ar 2 É:

STE ES EFA

ør pr

' FJ kd £ Es st

py: Eee TS ert ,

? 6 5 sr indl | malt ur .

KE Rae

BAMBAÅRA

SUDAN,

Bambara er den numerisk set stærkeste Stamme i Sudan. Deres Antal kan anslaas til ca. %4 Million, men Bambara-Sproget har bredt sig langt udover Sudans Græn- ser og tales og forstaas af talrige Ikke- Bambaraer. Det er et Folk af flittige Ager- dyrkere.

Den

Kunsten er de stiliserede Antilope-Ma-

interessanteste Del af Bambara- skeopsatser, der anvendes under Dansen ved Saanings- og Høstfester og hver Gang et nyt Stykke Jord skal indtages til Dyrk- ning. De er fastgjort til en lille Hue af flet- tet Straa, og bæres ovenpaa Hovedet af den dansende, som efterligner Antiloper- nes Spring. Deres Navn er »Tchi ouara« (»Agerdyrkningsdyret«) og de forestiller den store og den lille Antilope (>»Dadje« og »Sogoni«). Det ligger nær at antage, at naar et agerdyrkende Folk som Bambara har valgt et Dyr som Antilopen til Ager- brugsfetisch, er det, fordi det myldrer med Antiloper, hver Gang man brænder Brous-

sen af, tor at opdyrke et nyt Stykke Jord.

FRANSK VESTAFRIKA

Der er ikke nogen bestemt Tradition for, hvordan disse Maskeopsatser skal se ud. Fra Landsby til Landsby skifter Stil og Kom- position, har Kunstnerne suverænt — som om de kappedes om at overgaa hinanden i Fantasifuldhed — skabt stadig nye Typer. Af de 56 Stykker, jeg har hjembragt, er der ikke to, som er af helt ens Type.

Alt synes at tyde paa, at disse Maskeop- satser, fra en ret naturalistisk Antilope gen- nem stigende Stilisering er endt i den rene Åbstraktion samtidig med, at Kunstnerne har fortabt sig i mere og mere komplice- rede Former og en mere og mere forfinet Udnyttelse af Kontrastvirkningen mellem glatte og riflede, matte og blanke Flader.

Disse geometriske, konstruktivistiske Skulpturer, der virker som dristige Ingeniør- arbejder, er vel nok den Form for afrikansk Negerskulptur, der virker stærkest paa en

Generation, som er vokset op med Ku-

bismen og Expressionismen.

Carl Kjersmeier.

35

Sogola

Findested

: 52 cm

Højde

iegoumina

D

Findested

; 49 cm

Højde

Højde: 43 cm Findested: Tenendou

NKT RE

ARTHUR RIMBAUD

Med denne artikel af Knud Lundbæk gives der en introduktion til den franske digter Rimbåud

Det er først i de sidste 10—20 aar, at man har faaet nogenlunde paalidelige oplysninger om de ydre tildragelser i Rimbauds liv. Dette skyldes først og fremmest den lidet tiltalen- de fordrejelse og forfalskning, der i en række af arbejder bragtes til torvs af Rimbauds sø- ster Isabella, og dennes mand, den herostra- tisk berømte Paterne Berrichon. De følte sig forpligtet til at fremstille et ophøjet og ka- tolsk billede af digteren: Vidunderbarnet, der efter svære kampe, og gennem fornægtelse og fornedrelse, fandt sin vej til den kristne religions sandhed. Dette naive og bevidst løgnagtige glansbillede er nu kun en mørk plet i litteraturhistorien, men det har dog haft en stor betydning, og var indtil for ikke længe siden det eneste kendte. Claudel, hvis fortale endnu optrykkes i de gængse udgaver af Rimbauds værker, kender kun den for- skønnede Rimbaud, taler om ham som en katolsk helgen, og har ladet offentligheden tilflyde den meddelelse, at det var gennem

læsningen af Rimbaud, at han blev omvendt til kristentroen. For Mauriac er han den kristne synder, der hader korset, men sam- tidig drages imod det, og omvender sig gen- nem kamp og lidelse.

Hvis man holder sig til Rimbauds egne breve og uhildede venners og bekendtes vid- nesbyrd, faar man et ganske andet billede af digteren.

Arthur Rimbaud fødtes i 1854 i Charleville, en provinsby i Ardennerne, tæt ved den bel- giske grænse. Faderen var en tidligere kolo- niofficer, moderen en velhavende bondedat- ter fra Charlevilles omegn. (Nyere undersø- gelser har vist udprægede asociale træk hos moderens to brødre: den ene flygtede som ung hjemmefra efter en tyveriaffære, og op- holdt sig i mange aar i Algier. Den anden var en uforbedrelig vagabond og dranker.) Æg- teskabet var ikke lykkeligt. Faderen forlod hjemmet, da Arthur var 6 aar gammel, og overlod derefter opdragelsen af de fire børn

Al

til moderen. Hun var en bigot, smaaborgerlig og haardhjertet person, der synes at have virket usympatisk paa alle, der har kendt hende. Arthur voksede op i en atmosfære af snæversyn og fromhed, som han selv siden har skildret med den yderste væmmelse i sine digle. I skolen var han i begyndelsen en mønsterelev, beundret af lærere og udmær- ket ved talrige skolekonkurrencer. Men alle- rede da han var 14 Aar gammel begyndte han at vise sil rette ansigt. Han stiftede et nært venskab med en ung lærer ved navn Izambart, som indførte ham i litteraturens verden og under hvis øjne han skrev sine første fine, men upersonlige digte. I 1870, midt under den fransk-tyske krig, stak han af hjemmefra og rejste til Paris. Han blev ar- resteret og sendt tilbage, men faa maaneder efter flygtede han atter, dennegang til Bel- gien, hvor han vagabonderede i en maaneds- tid. Fra 1870 til efteraaret 1871 foretog han flere nye mislykkede flugtforsøg. Hjemme nægtede han at gaa i skole, drev rundt paa gaderne og hang paa caféerne, hvor nye be- kendtskaber gav ud paa ham. Ians uhyre følsomhed og saarbarhed havde skabt en fri- OGSA i ham, og et had til samfundet, til mennneskelivet i almindelighed, der nu slog ud i lys lue. Han svælgede i forbandelser og skældsord og pornografiske digte til glæde for sine cafévenner, En enkelt af dem, ved navn Bretagne, en blodrig brøleabe, stod ham særlig nær. Hos ham læste han occultistiske bøger.

Der har været skrevet meget om Rimbauds forbindelse med den mystiske og occulte lit- teratur og om den paavirkning, han skal ha- ve faaet fra indisk digtning. I virkeligheden har det sikkert kun drejet sig om et meget overfladisk kendskab, væsentlig gennem Bal- lanche's filosofiske værker fra aarhundredets begyndelse og gennem Eliphas Levy's popu- lære magiske skrifter, der udkom mellem 1850 og 1870. Men det er utvivlsomt vigtigt, som Enid Starkie, der specielt har interesseret sig for denne side af Rimbaud, fremhæver, at den occulte tanke i datiden var psykologisk skillemønt, ligesom Freuds teorier er det nu om dage. Det er ikke nødvendigt at studere kilderne for at blive paavirket af saadanne massetanker, for at optage principielle ideer og synspunkter derfra og udtrykke sig i disse tankers sædvanlige sprog.

I sommeren 1871 begynder Rimbauds æste- tiske teori at tage form. Ud af læsningen af samtidens litteratur, først og fremmest Bau- delaire og Verlaine, af bekendtskabet med den mystiske filosofi, af hans eget personlige op- rør mod hjemmet og samfundet, hans had lil den »idiotiske tid«, han levede i, springer

42

hans teori om »Seeren«. I det berømte »Seer- brev«, der er blevet en af de stærkeste in- spirationskilder for eftertiden, skriver han:

”»... Jeg er en anden. Hvis kobberet vaag- ner som trompet, saa er det ikke kobbe- rets skyld. Det synes jeg er klart. Jeg over- vaager min tankes løvspring. Jeg betrag- ter den, jeg lytter til den. Jeg fører buen hen over strengene: Symfonien begynder at røre paa sig i dybet, eller kommer til syne i et spring...

deg SEGE: at man maa være Seer, gø- re sig til Seer. Digteren gør sig til Seer ved en lang, umaadelig og velovervejet forvirring af alle sine sanser. Alle kærlig- hedens, lidelsens og vanviddets former. Han opsøger selv, han tømmer alle gifte, og bevarer kun deres essens i sig. Uud- sigelige tortur, hvor han behøver al sin tro, al sin overmenneskelige styrke, hvor han bliver den store syge, den store for- bryder, den store forbandede, — og den viseste af de vise! — For han naar det ukendte! Fordi han har dyrket sin rige sjæl, intensere end nogen anden! Han naar til det ukendte. Og naar han bliver afsin- dig og til sidst ikke mere forstaar sine egne syner, saa har han dog set dem! Lad ham blot sprænges i sin flugt af ting, som ingen har hørt eller sagt før han: der skal nok komme andre frygtelige arbejdere. De vil begynde ved de horizonter, hvor den anden segnede....

.… Digteren er altsaa den, der virkeligt stjæler ilden. Menneskeheden, ja selv dy- rene, er givet i hans varetægt. Han skal faa dem til at lytte, føle og høre sine fund. Hvis det han drager frem dernede fra har form, giver han form. Hvis det er form- løst, giver han det formløse. ...

.… Det ukendte kræver nye former ...«

Alting er forandret. Han er nu ikke mere skoledrengen, der el lussinger af sin mo- der for at skulke. Selv den første voldsomme reaktion, det blinde solderi, de natlige vaga- bondager, hvor han skriver »Merde å Dieu« paa bænkene i parken, er nu ligesom glemt, traadt i baggrunden. Han har nu virkelig grund til at føle sig hævet over sine sam- tidige, han er den udvalgte digter, som ver- den venter paa, han staar parat til at om- styrte verdensordenen og vise vejen til det nye paradis.

Efter Bretagne's raad skriver han til Ver- laine, sender ham sine digte, deriblandt »Den berusede baad«, og beder ham om hjælp. Ver- laine begejstres for hans geni og inviterer ham til at bo hos sig i Paris.

Da Rimbaud kom til Paris i oktober 1871, var han netop fyldt 17 aar. Verlaine blev hur- tigt lige saa begejstret for ham selv som han allerede var for hans digte. I begyndelsen boede Rimbaud i Verlaines hjem, senere i værelser rundtomkring, som Verlaine og hans venner betalte for ham. Opholdet i Paris va- rede et aarstid, det næste aar boede han i Bruxelles og i London sammen med Verlaine.

Disse to aar er Rimbauds egentlige digte- aar, i dem skriver han sit hovedværk, »Les Illuminations«, hvori han realiserer sine teo- rier fra »Seer-brevet«.

Fra talrige anekdoter og breve ved vi, hvordan Rimbaud virkede paa sine samtidi- ge i disse aar. Han var snavset og elendigt klædt, talte Ardennerdialekt, og saa ud »som en flygtning fra en opdragelsesanstalt«. Hans opførsel var præget af overvældende brutali- tet og ulilnærmeligt hovmod og arrogance. Overfor Verlaines familie og venner har han været en utaalelig børste, der kun tænkte paa at »skandalisere borgerskabet«, naar han overhovedet gad interessere sig for dem. Ved deres »digteraftener« lagde han sig paa en divan og lod somom han sov, naar der blev læst noget, som ikke passede ham, eller af- brød oplæsningen med stadigt gentagne ob- scøniteter, Naar han boede hos folk, rev han blade ud af deres bøger og anvendte dem til hygiejniske formaal eller forargede na- boerne ved at optræde splitternøgen i vin- duet. Flere gange kastede han sig ud i blo- dige værtshusslagsmaadl.

Efter kort tids forløb var han udelukket fra digtercirklen, og siden strejfede han rundt paa gaderne i Quartier Latin, oftest i selskab med Verlaine, der beundrede ham, og med hvem han havde sluttet et nært venskab. Han har antagelig været beruset det meste af det aar han boede i Paris. Men samtidig skriver han »Les Illuminations«, og det er klart, baa- de deraf, og af hans breve, at hans solderi nu havde et ganske andet præg end forrige aar, hjemme i Charleville. Det var nu den bevidste, tilstræbte »forvirring af alle san- serne«, som han havde kaldt det i sit »Seer- brev«. Den villede depravering var en selv- paalagt lidelse, et selvvalgt »martyrium«. Sam- tidig gav beruselsen ham de hallucinationer han utaalmodigt tørstede' efter og hensyns- løst opsøgte. Riviére er blevet haanet for sit Rimbaud-studie, hvori han finder nøglen til forstaaeisen af Rimbaud i hans enestaaende sjælsrenhed, han var »mennesket uden arve- synd«. Der er ikke desto mindre meget rig- tigt i dette ensidigt fremholdte billede: Den- ne 17-aarige havde virkelig sat sig maal saa høje som næppe nogen anden i europæisk aandsliv før ham — Blake alene undtagen.

Han vilde revolutionere kunsten og hele men- neskelivet, føre det tilbage til en primitiv- mystisk tilstand, hvor mennesket forenes med Guddommen. Derfor forstod han ikke sine samtidige, og foragtede dem, alle disse »al- mindelige mennesker«, der sløvt affandt sig med verdens gang, med menneskets byrde- fulde lod. Og derfor veg han ikke tilbage for noget middel, selv det extremeste, naar det blot for en stund bragte ham ud af menings- løshederne og gav ham herredømmet over en friere, lykkeligere verden.

Der er bevaret et fotografi af Rimbaud fra disse aar. Det lille runde ansigt med den barnlige næse kontrasterer mærkeligt mod mundens bitre linie og den kraftige, stædige hage. Blikket synes at rumme al den selv- bevidsthed og foragt for »de andre«, vi ken- der fra hans breve og digte.

I slutningen af 1872 og begyndelsen af ”73 boede han sammen med Verlaine i Bruxelles og i London. Det liv, han førte her, og hans digteriske produktion adskiller sig kun ube- tydeligt fra det første aar i Paris. Men efter- haanden trættedes han af Verlaines venskab. I 1873 forlod han vennen, efter et voldsomt opgør med revolverskud osv., og rejste hjem til Ardennerne.

Hjemme paa landet i Roche, paa morfade- rens gaard, skrev Rimbaud sit sidste værk: »Une saison en Enfer«. Del er denne bog, der er aarsagen til de utallige forskellige ud- lægninger og opfattelser af Rimbauds sjæle- liv. I denne ser han tilbage paa sit tidligere liv og siger dette og digtekunsten farvel. Han længes nu mod et nyt simpelt liv, helst langt borte, udenfor det forhadte Europa. Men det er svært med sikkerhed at afgøre, hvordan han forestillede sig denne nye tilværelse. Al- vor og ironi er oftest ikke til at skille fra hinanden. Var det mod en religiøs livsopjat- telse, han vendte sig, mod en højere asketisk form for mysticisme, mod et udadvendt, ak- tivt liv, mod ry og berømmelse? Der vil sik- kert altid være de skarpeste meningsforskelle paa dette punkt. Men hele sagen har mindre betydning end den almindeligvis tillægges. »Une saison en Enfer« er først og fremmest »Les Illuminations«s historie, dertil et uklart fremtidsbillede. Den er et psykologisk doku- ment, hvad der tydeligt demonstreres derved at det er den, Rimbaud-litteraturen først og fremmest handler om. Kun i anden række er den et kunstværk, og som saadant staar den langt tilbage for »Les Illuminations«.

Vi ved ikke hvad Rimbaud vilde, men vi ved i alt fald hvad han gjorde. Straks efter trykningen af »Une saison en Enfer«, den eneste bog Rimbaud selv »udgav«, mistede han fuldstændigt interessen for den. Tryk-

Adå3

keriet blev ikke betalt og oplaget laa i aar- tier paa et forlagslager.

I 1873 opgav Rimbaud sit digterliv. Han var da 19 aar gammel. I resten af sit liv skrev han ikke en linie, udover breve til familien og enkelte videnskabelige geografiske beskri- velser. Han interesserede sig overhovedet ikke for sit værks skæbne, for den berøm- melse han fik ved den nye symbolistiske be- vægelses udgivelse af hans digte i 1886.

Fra 1875 til 780 vagabonderede han i Tysk- land og Italien, rejste med et cirkus, bl. a. til København og Stockholm, og tog til Su- matra i hollandsk tjeneste. Fra 1880 11194 var han kaffe-, elfenben- og vaabenhandler i Arabien og Abyssinien, og forsøgte sig som opdagelsesrejsende. I 1891 blev han syg, sand- synligvis af en ondartet svulst i det ene ben. Ian rejste hjem til Frankrig og døde i Mar- seille samme aar, 37 aar gammel,

II

Rimbauds digte fra de første aar i Char- leville er enten upersonlige, skrevet i den gængse Parnasse-stil, eller rene hadeæxplosio- ner, fulde af grovheder og skoledrengeslang. De viser resultatet af hans oprør: den fuld- stændige frihed. Intet er ham helligt. Fami- lie, fædreland, religion og moral optræder kun som skydeskive for hans spot og skælds- ord. Der er fremragende ting imellem, men alt i alt ser det nu for vore øjne kun ud som optakten til hans senere værk. Kun det sidste digt, han skrev i Charleville, »Den berusede baad«, hæver sig op til de samme højder, som han siden skulde naa. Dette fantastiske billedoverlæssede ordtrylleri hører til det fi- neste, der er skrevet inden for den klassiske franske traditions rammer.

Med »Les Illuminations« er tonen pludse- ligt ændret. Rimbaud har fundet sin »Seer- teori« og har brudt med hele den gængse kunstopfatltelse.

Det er det første bevidste forsøg i fransk litteratur paa at adskille digtekunsten fra det intellektuelle. For første gang er meddelelses- indholdet, specielt det psykologiske, uden be- tydning. »Anekdoten« havde gennem aarhun- dreder tynget litteraturen, og for de senere generationer var den psykologiske fremstil-

44

ling i stadig højere grad blevet digtekunstens egentlige opgave. I »Les Illuminations« er der kun faa steder, der kan kaldes psykologiske skildringer, og selv i disse er det direkte kunstneriske, selve poesiens sprog, saa domi- nerende, at man tydeligt føler, at det er her accenten ligger.

Det var naturligvis ikke noget fuldstæ n- digt uhørt i fransk aandsliv; Balanche, som Rimbaud kendte, havde skrevet den ord- sprogsagtige sætning: Poesien er et sprog, ikke en sprogform. Romantikerne havde dyr- ket »det ukendte« og hos Baudelaire havde ordkunsten faaet en langt stærkere under- stregning i poesien end man før havde kendt. Men dog var den psykologiske skildring sta- dig det afgørende, et forsøg paa, man kan næsten sige videnskabeligt at demonstrere og anskueliggøre subtile sjælelige rørelser.

Den betydning Rimbaud gav digtekunsten, som han definerede i sil »Seer-brev«, og som han realiserede i »Les Illuminations«, var vidt forskellig fra Baudelaires. »Les Illumina- tions« bestaar af versificerede digte og korte prosadigte. Sammenligningen med Baudelai- res »Parisisk Spleen« melder sig straks, men en nøjere betragtning viser, hvor forskellige de er, i deres maal og i deres udtryksmid- ler. »Parisisk Spleen« er smukke, harmonic- ske, følelsesfulde skildringer, ordmalerier af mennesker og fjerne lande, gennemtrængt af Baudelaires karakteristiske, vage udlængsel. Prosadigtene i »Les Illuminations« virker i modsætning hertil ved første øjekast som raa og ufærdige notater. De lande og byer, der skildres, er ikke Paris eller London, set gen- nem et digterisk slør, det er rene, villede hal- lucinationer, hvis elementer er enkelte løs- revne fantasibilleder, der lægges ovenpaa hverandre som fantastiske byggeklodser. I nogle af de digte, der her er søgt gengivet paa dansk, ser man denne ophobning af vi- sioner, tilsyneladende usammenhængende, of- te skrigende disharmoniske. I »Mystik« og »Hjulspor« staar helhedsbilledet dog endnu nogenlunde klart, selv ved første gennemlæs- ning. I »Scener« er forbindelsen mellem de enkelte led ofte vanskelig at paavise. Og dog giver fordybelsen i dette digt et ejendomme- ligt og betagende helhedsindtryk. — En an- den slaaende forskel fra »Parisisk Spleen« er mangelen paa tilstræbt musikalitet af spro- get. Der er ganske vist en slags »musik« i Rimbauds sprog, men den er ligesom sekun- dær, opstaar mere ufrivilligt af billedernes glans og deres overraskende sammenkæd- ning.

Men først og fremmest er forskellen jo den, at Baudelaire altid er fuldstændig og let fo r- staaelig. »Les Illuminations« er »herme-

tisk« litteratur, maa være det efter sin for- fatters opfattelse af digteren som Seeren, den synske. Der er talrige ord og billeder, man ikke forstaar førsle gang man læser et digt af Rimbaud. Men deres antal aftager ved hyp- pig omgang, selv om der sikkert altid vil re- stere ting man maa give op overfor. Dét drejer sig jo ikke om en intellektuel forstaa- else, vanskelighederne ligger ikke i en kom- pliceret tankegang. Det der kræves er, at man opdager den emotionelle klang i ordene og lærer at følge følelsens bevægelse gennem digtet. Man skal, som Joyce engang har sagt, ikke læse linierne, man skal betragte ordene.

Andre digte, som fx. det storslaaede »Ge- ni«, er lovsange, mystiske hymner til den udvalgte, kunstneren. Her besynger Rimbaud begejstret sine nyopdagede gaver og priser sin magiske magt over universet, — I et an- det digt maler han den kortvarige lykketil- stand, der fulgte efter syndflodens rensel- se. Men verden er hurtigt sunket tilbage i de gamle triste spor, og digteren ønsker kun en ny syndflod, der vil udslette den elendige menneskeslægt, der har mistet evnen til at se.

De versificerede digte er baade lettere og sværere end prosadigene. I nogle af dem, som fæ. i »Tavshed«, synes udtrykkene og sammenhængene umiddelbart fattelige. I for- aarsnattens taager søger de hjemløse antikke guder forgæves efter tilfredsstillelse for deres hedenske, extatiske begær. Men mange steder, specielt ide næsten uoversættelige korte digte som »Bonheur« eller »Eternité«, aner man en dybde bag de simple ord, der først lidt efter lidt afslører sine hemmeligheder for en — ligesom i Blake's tilsyneladende naive »Songs of Innocence«.

Det der her, ligesom i prosastykkerne, maa- ske er den største vanskelighed for tilegnel- sen, er den koncentrerede form. Rimbaud er ofte blevet sammenlignet med Ducasse, der under pseudonymet Comte de Lautreamont skrev sine berømte »Maldorors sange« et par aar før Rimbaud kom til Paris. Om nogen direkte paavirkning kan der sandsynligvis ikke være tale, selv om en saadan næppe kan afvises saa kategorisk som det almindeligvis gøres. Der er en tydelig lighed i den hade- fulde indstilling til det borgerlige menneske- liv og i hengivelsen til fantasiens frie flugt, men der er en afgrund mellem de metoder, disse to kunstnere valgte at udtrykke sig med. Lautreamonts værk er oratorisk, en uendelig strøm af ord, der virker som var de nedskre- vet efter et diktat, uden noget forsøg paa ud- vælgelse eller paa at finde det rigtigste og stærkeste udtryk. Hos Rimbaud er formen altid den kortest og knappest mulige. Man føler, at han hvergang har søgt at udtrykke

et emotionelt indhold netop med det ene adækvate udtryk. Naar dette bliver dunkelt, er det simpelthen, fordi emotionen var dun- kel. Men derfor er der ikke tale om nogen intellektuel kritik, indholdet forstærkes blot, koncentreres op, og mister ikke sin oprinde- ligheds styrke i gustent overlæg. — Iøvrigt er det vanskeligt hos Rimbaud at skelne mellem et indhold og en form, formen er selv indhol- det. Det oprindelige emotionelle indhold op- ives i det øjeblik udtrykket nedfældes. Man mare bagefter »forklare« et digt af Rim- aud.

I de sidste digte i »Les Illuminations« lyder imidlertid allerede en ny tone. Det er somom extasen har trættet digteren ud, tvivlen be- gynder at vise sig. Tvivlen paa at det er mu- ligt saaledes at realisere den mystiske ople- velse i en fuldstændig renset ordkunst.

Og allerede næste aar skriver han »Une salson en Enfer«. Indholdet og betydningen af dette værk er allerede omtalt. Det er sam- menbruddet, opgivelsen af alle teorierne, der havde ført til »Les Illuminations«. De gav al- ligevel ikke nok, der maatte være andre veje. Af størst interesse er det afsnit, der be- tegnes »Ordets alkymi«, hvori han ser tilbage paa sine Secr-aar, »historien om en af mine galskaber«, som han nu kalder det.

»... I lange tider havde jeg pralet af at besidde alle tænkelige landskaber. Den mo- derne digtekunsts og malerkunsts berømt- heder fandt jeg latterlige.

Jeg elskede de idiotiske billeder, figurer over døre, dekorationer, fortæpper i gøg- lertelte, skilte, skillingstryk; den forælde- de litteratur, munkelatin, de erotiske bø- ger, fulde af stavefejl, vore forfædres ro- maner, æventyr, børnebøger, gamle ope- raer, naive omkvæd, naive rytmer. ...

.… Jeg opfandt vokalernes farve! A sort, E hvidt, I rødt, O blaat, U grønt — jeg bestemte hver enkelt konsonants form og bevægelse, og i instinktive rytmer bildte jeg mig ind at have opfundet et poetisk sprog, der en skønne dag vilde vise sig at tale til alle vore sanser. Jeg forbeholdt mig oversættelsen. ...

.… Jeg vænnede mig til den simple hal- lucination: jeg saa ganske simpelt en Mo- ské, hvor der laa en fabrik, en officerskole bygget af engle, kalechevogne paa himlens landeveje, en stue paa bunden af søen; uhyrer, mysterier; en lystspiltitel var nok til at mane rædselssyner frem for mig. Derefter forklarede jeg mine magiske sof-

då

ismer med ordhallucinationer! — Til sidst syntes min sjæls forvirring mig hellig.«

Men afsnittet slutter:

»Alt det er forbi. I dag ved jeg, hvordan man hilser skønheden.«

»Une saison en Enfer« er Rimbauds afsked med digtekunsten. I de følgende aar af sit liv søgte han at leve det han indtil da havde digtet. Lykkedes det? Vi ved det ikke, men det gør ikke noget. Det kommer os ikke ved, Den der angaar os er digteren, der skrev »Les Illuminations«. Heller ikke han interesserede sig noget videre for sin læser, han skrev »med ryggen til publikum«, som man har sagt. Men bogen ligger paa bordet, aaben, og venter paa den, der tør kaste sig ud i den.

———— m—— —

Rimbauds betydning for eftertiden er et langt og kompliceret kapitel for sig. Her skal der kun peges paa et par fænomener, der har særlig interesse.

Rimbaud blev gravet op fra glemselen i

å6

firserne. Han blev en slags helgen eller mar- tyr for symbolisterne og for kredsen omkring Mallarmé, men der var for megen frisk luft, for megen brutalitet og for lidt skønvirke i ham til at han rigtig kunde komme til at gøre indtryk paa disse digtere.

Det er egentlig først hos Apollinaire, at man mærker en direkte paavirkning. Men siden har Rimbauds betydning stadig været tilta- gende. Litteraturen om ham vokser, den be- staar nu af 20-30 bøger og utallige tidsskrift- artikler. (En af de betydeligste studier er Ru- chon's bog fra 1929, til trods for forfatterens manglende forstaaelse af den nyeste franske kunst. Denne, og dens afhængighed af Rim- baud, er underkastet en meget fin analyse i Marcel Raymond's »De Baudelaire au Sur- realisme«, 1933). Rimbauds ideer, hans »Seer- brev«, maaske mere end hans digteriske pro- duktion, har mærket en hel kunstnergenera- tion, ikke blot digterne, men i høj grad ogsaa malerne. Fra Picasso og Chirico til Surrea- lismens gode og daarlige malere og digtere opfyldes kravet om kunstneren som Seer, be- friet for det tyngende og kunsten uvedkom- mende meddelelsesindhold, anekdotisk eller

kologisk. PSDEOAOG?S Knud Lundbæk.

Es za SEERE FSR SEE 83 Sr man BE -

N bær Frees + re ER

BER Å

Hjulspor.

Til højre vækker sommermorgenen blade og taager og lyde i dette hjørne af parken, og bakkeskraaningerne til venstre skjuler i deres violette skygge de tusind hastige hjul- spor i den fugtige vej. Et æventyroptog. Man ser: Kærrer fyldte med forgyldte trædyr, ma- ster og spraglede sejl, i fuld galop med tyve blissede cirkusheste, og børn og mænd paa deres allermærkeligste dyr — tyve køretøjer, belæssede, dekorerede og blomstersmykkede som vogne fra oldtiden eller fra æventyrene, fulde af børn, der er pyntede til en forstads- pastorale, —

Selv kister kører forbi, under natlige bal- dakiner med ibenholtsorte fjerbuske, trukket af store sorte og blaa hopper.

Mystik.

Paa bakkeskraaningerne svinger englene deres uldkjoler over det staalgraa og sma- ragdgrønne græs. Flammende enge bølger helt op til bakkens top. Til venstre er mulden paa bakkekammen trampet fast af alle drab og alle slag, og alle de forfærdelige lyde føl- ger deres bane. Bagved bakkekammen til høj- re orientens linie, udviklingens linie.

Og medens baandet øverst oppe paa bille- det er dannet af den svingende og bølgende susen af havets konkylier og menneskenætter, daler den blomstrende blidhed fra stjernerne, fra himlen, og fra alt det andet, ned foran bakken, som en kurv, mod vort ansigt, og faar afgrunden til at blomstre og blaane ne- denunder.

TE SKER SEE DENE RENS SÆR EE SOLEN SSE

Barbar.

Længe efter dagene og aarstiderne og de le- vende væsener og landene,

staar pavillonen af blodrødt kød paa havenes og de arktiske blomsters silke, (de existerer ikke).

Helbredt for de gamle heroiske fanfarer — som endnu angriber vort hjerte og vor for- stand — langt borte fra fortidens mordere, Aa, pavillonen af blodrødt kød paa havenes og de arktiske blomsters silke, (de existerer ikke).

Blidhed!

Kulbækkenerne græder i en byge af rim. — Blidhed! Denne ild med regn af diamantvind, der kastes ud af det jordiske hjerte, der for evigt er forkullet for os. Aa, verden! (Langt fra de gamle skulesteder og de gamle flam- mer, som man hører, som man lugter.)

Kulbækkenerne og skummet. Musikken, af- grundens hvirvel og istappernes stød mod stjernerne.

Aa, blidhed, aa, verden, aa, musik! Og der flyder formerne, sveden, haaret, øjnene. Og de hvide taarer, kogende, — aa, blidhed! Og kvindestemmen, der er naaet ned til bunden af vulkanerne og de arktiske klippehuler...

— Pavillonen...

Scener.

Den gamle komedies harmonier fortsætter, dens idyller deles: Boulevarder med gøglertelte.

ad

En lang træstamme tværs over en stenet mark, hvor den barbariske hob drejer rundt under de afpillede træer. I de sorte flor-gange føl- ger skuespillerfuglene de spadserende med deres lamper og blade, og slaar sig ned paa en gyngende murstenspram i øhavet, der skjules af tilskuernes joller.

Lyriske scener, accompagneret af fløjter og trommer, daler ned rundt omkring i hjør- nerne af loftet i moderne klublokaler eller i sale i den gamle orient.

Æventyrkomedien manøvrerer paa den skov- klædte spids af et amfiteater, — eller spilles og moduleres for Bøotierne i skyggen af bøl- gende skove, paa kulturens tinder.

Operaen inddeles paa vor scene af ti skille- vægge, der gaar fra galleriet til rampen.

Efter syndfloden.

Saasnart syndfloden var ovre,

standsede en hare i græsset mellem de vug- gende klokkeblomster, og bad en bøn til regn- buen, igennem edderkoppens spindelvæv.

Aa, ædelstenene, der skjulte sig, — blomster- ne, der allerede havde faaet øjne.

I den snavsede hovedgade hævede slagter- boderne sig, og man trak baadene ud mod havet, der laa foldet deroppe som paa et kobberstik.

Blodet flød hos Ridder Blaaskæg, — i slagte- husene, i cirkus, hvor Guds segl blegede vin- duerne. Blodet og mælken flød.

Bæverne byggede. Kaffeglassene dampede i knejperne. I det store hus, hvor vinduerne endnu dryppede af væde, saa de sørgeklædte børn paa de vidunderlige billeder.

En dør smækkede i — og paa landsbyens torv stod barnet og svingede med armene, og vindfløjene og vejrhanerne alle steder svingede med, i den blændende byge.

te te te

Fru stillede et klaver op i alperne, Der

AB

var messe og konfirmation ved hundrede tu- sinde altre i domkirken.

Karavanen brød op. Og luksushotellet blev bygget i et kaos af is og nat paa polen.

Saa hørte maanen de hylende sjakaler i tim- miansørkenerne — og hyrdedigtene i knir- kende træsko i frugthaverne. Og saa fortalte Eucharis mig, i den violette skov, der var ved at springe ud, at det var foraar.

Væld op, dam — skum, rul hen over broerne og op over skovene, Sorte faner, orgeler, lyn og torden, stig op, rul frem — have og elen- digheder, stig op og genoprejs syndfloden.

For efter at den er glemt — aa, ædelstenene der flygtede, og de aabne blomster — har det været een lede! Og dronningen, trold- kvinden, der tænder sine gløder i lerfadet, vil aldrig fortælle os, hvad hun ved, og hvad vi ikke ved.

Tavshed.

Hør træernes grene de skriger i nat aprilgrønne rene akasiekrat.

I dampe sig svøbe helgeners kor

de vender mod Phøbe et blik uden ord.

Langt borte sig hæver høstak og hus

de gamle kræver

en elskovsdriks rus.

Ikke gudsfrygtig

og ikke astral

er dampen der flygtig staar om deres kval.

Stadig de dvæler

— Sicilien, Tyskland — i triste taager

og gustne, ja netop!

re "4 2

r:

CPR

FØLELSER ELLER DRIFTER

Af Sigurd Næsgaard.

En Supplering til Artiklen ,,9øm Nutidens Grundlag for en skabende Kunst.

i. Kunstens Udspring.

Det er ganske almindeligt at ty til Følel- serne, naar Kunstens sjælelige Udspring sø- ges paavist. Og dog er der ingen Sinde skabt en Æstetik, der viser os, hvorledes de for- skellige Følelser virkeligt staar bag de for- skellige Kunstværker som deres Ophav, hvad man kunde vente sig, hvis Teorien var sand. Selv en saa moderne Kritiker som Bille kan ikke frigøre sig for denne Opfattelse, der sikkert maa opgives, hvis man vil forsøge at løse Spørgsmaalet.

De menneskelige Følelser er nemlig selv Udtryk for andre sjælelige Genstande, som man snarere maa ty til, hvis man vil finde Kunstens Udspring, nemlig de menneskelige Drifter. Følelserne svulmer op i vort Sind, naar de skabende Drifter, der er sat i Gang, strømmer rigeligere op til de arbejdende Ste- der, end disse kan forbruge dem. Dette bliver særlig tydeligt, hvor de arbejdende Steder pludseligt standser deres Virken.

Jeg kan illustrere dette ved, hvad Høffding fortalte mig om de to Skuespillere Jerndorff og Mantzius i Jakob Knudsens Stykke Den gamle Præst. Naar Spillet var til Ende, og Tæppet var gaaet ned, kunde de to Skue- spillere gribe hinandens Hænder og holde fast i dyb Bevægelse. Den vældige Opstrøm- ning af Drifter havde ikke mere at gøre i de arbejdende Steder i Legeme og Sind, nu da Spillet var til Ende, men der maatte gaa no- gen Tid, førend den kunde standse, og de sidste Strømme maatte da søge Plads der, hvor de stadigt kunde optages, nemlig i Følelserne, som derfor svulmede hos de to Kunstnere.

Saalænge Drifterne har Adgang ud i deres Materiale, dannes der ingen eller kun meget svage Følelser, fordi der ikke er Brug for dem, og fordi de vilde staa i Vejen for AÅr-

bejdet. Stærke Følelser kalder al Interesse til sig, hvad enten det drejer sig om Frygt eller Skam, Begejstring eller Vrede, Vellyst eller Uhygge, og de er tilsyneladende slet ikke rettet mod en kunstnerisk Skaben, men mod helt andre Handlinger og Tanker. Men Drifter kan derimod søge sig Udtryk i Kunst saa vel som i andre Aktiviteter.

2. Hvad er en Drift?

En Drift er en kvalitativ Energiform, der kan sætte Legeme og' Sind i Virksomhed. Den udspringer af Sjælen og faar sin Energi gennem denne, og naar den har faaet tilført en vis Energimængde, begynder den at virke paa sin særegne Maade, saa at dens Energi herigennem bliver brugt.

Den virker ved at oplade forskellige Stof- ligheder med sine Energier, saa at disse Stof- ligheder bliver aktive. Det kan være den aggressive Drift, hvis Energier strømmer ind i Muskler og Nerver, i Følelser, og Tanker, saa at Mennesket derfor ikke blot bliver vredt, men det skaber krigeriske Tanker og Handlinger, og det udtrykker paa denne: Maade sin Aggression. Eller det kan være den seksuelle Drift, som er sat i Sving med at oplade Legeme og Sind, saa at vi hengiver os i denne Drifts Ytringer.

Og samtidigt med, at Driften saaledes op- lader Legeme og Sind, skaber den sig ogsaa Udtryk i Ansigtet og i Kroppen, i Hænder og Arme, i Fødder og Ben. Og den gaar vi- dere til Tingene udenfor, hvor den ogsaa søger sig Materialer, som den kan udtrykke sig i. Den aggressive Drift skaber en aggres- siv Kultur, den erotiske en Kærlighedskultur. Ernæringsdriften kalder den økonomiske Kul- tur frem, mens den ofte tvinger alle de andre Drifter ind under sine Krav.

Di

3. Dialektiken i Driftslivet.

Der findes tre Grupper Drifter hos os, af hvilke de to staar i et ejendommeligt dialek- tisk Forhold til hinanden, medens den tredie Gruppe er neutral i denne Henseende. Denne tredie Gruppe er de forskellige Sanser og Tankeverdenen, gennem hvilke vi træder i Forbindelse med den objektive Verden, og derfor har jeg kaldt denne Gruppe for Ob- jekt-Tilknyttere.

Stamdrifter og Afbrydere er de to andre Grupper, der benytter sig af Objekt-Tilknyt- terne, naar de skal til at bruge deres Ener- gier. Til den første Gruppe hører saadanne som den seksuelle Drift, den aggressive Drift, Næringsdriften, Bevægelsesdriften og andre, og til den sidste saadanne som Angsten, Ge- nertheden, Skammen, Søvnen, Ækelheden, Trætheden og Besvimelsen.

Er vi til Eksempel opfyldte af den seksu- elle Drifts Energier baade i Legeme og Sind, saa vil en opdukkende Angst kunne forjage disse Energier i Løbet af et Nu, saa at vii Stedet for den erotiske Tilstand glider over i en Angst. Den ene Drift bekæmper her den anden, og hvis de bliver koblede sammen, dannes der en Angstneurose, der til Eksem- pel kan hindre en Kvinde i at gaa alene paa Gaden, fordi denne Sammenkobling har med- ført, at Angstens Objekter nu er blevet Kær- lighedsobjekter, saa at hun fristes til at kaste sig i Årmene paa Fareobjekterne, under Sporvogne, under Tog, foran Heste o. s. v.

En rigelig Brug af Afbrydere medfører, at Stamdrifterne ikke kan blive anvendt, og al Opdragelse naar sine Maal ved at koble Af- bryderne til sig, altsaa ved at sige Fy og Føj, ved at indjage Angst og skabe Smerter, 0. S. V., Saa at de opdragende Forestillinger bliver koblet til de afbrydende Drifter, der

vendes mod Stamdrifterne for at lamme dem. 4. Drifterne og Kunstværkerne.

Blandt Objekt-Tilknytterne har Malerne

valgt sig Synet som den Drift, der skal op- tage deres Stamdrifter og Afbrydere i sig og give dem Plads i sine Materialer, i Farverne, Lyset og Rumlighederne. Malerne standser

2

Opstrømningen fra Stamdrifter og Afbrydere her, og lader disse Drifters Energier farve Synsverdenen med deres forskellige Kvalite- ter, til der er dannet et Kunstværk.

Vi kender fra Ansigtet, hvorledes de for- skellige Stamdrifter og Afbrydere kan skaffe sig Udtryk her. Ansigtet forbliver det sam- me, men forandres alligevel til et nyt, for hver Drift eller Driftblanding, der kommer frem i det. Vi ser det snart opladet med Aggression, saa at Øjnene lyner og Huden bliver rød, snart med Angst, snart med Smer- te, eller det er den erotiske Drift, der ordner dets Udtryksmidler for at naa sine Maal.

Paa samme Vis strømmer Drifterne ud gennem Kunstnerens Hænder over i Farver- ne, som vælges og anbringes paa Lærredet, og hver Kunstner har sin særegne Sammen- sætning af Drifter, som han lader komme til Orde her. Prøv for Eksempel at sammen- ligne Billeder af Freddie og Asger Jørgensen for at se, hvem af de to der bruger mest Aggression i sine Arbejder. Ingen, der kan aflæse Drifter i Kunstværker, kan være i Tvivl. Freddie lader sin Aggression strømme ud paa Lærredet, mens Asger Jørgensen hol- der denne Drift tilbage, hvad enten det nu beror paa en Depression hos ham, der tvin- ger Aggression ind mod hans eget Indre, el- ler det beror paa en mere balanceret Brug af denne Drift, en bedre Blanding med de andre Drifter, end man finder hos Freddie.

Selve Udstrømningen gennem Sind og Le- geme til Materialerne udenfor kan ske gan- ske stille, uden at der blusser nogen Affekt op, saa at Kunstneren ikke behøver at have nogen som helst Anelse om, hvilke Drifter han i et givet Øjeblik drives af. Han fylder bare Drifternes Energier ud i det Materiale, han har valgt sig som Udtryksgrund, hos Malerne altsaa Synsverdenen, og han forsø- ger at faa den rigeste Sammensætning af Drifter til at udtrykke sig, saa at han heri- gennem kommer til at aabenbare det mest mulige af sit Indre.

5. Drifterne og Traditionen.

Men vore Drifter har været anvendt til meget andet end til at bygge en bestemt Art

Kunst op, de er indfiltrede i alle Slags prak- tiske Arbejder, i religiøse Livsanskuelser, og de har samlet mangfoldige sociale Former op under vor Vækst. En Kunstner har der- for tusinde andre Maader at faa sine Drifter kaldt frem paa end den Kalden, der udgaar fra hans specielle Materiale, og det kan der- for være nødvendigt for ham at bruge nogle af disse andre Maader i Forbindelse med Udtryksgrunden, hvis han vil naa at skabe Værker.

Hans Førerdrift kan være saa indviklet i religiøs Ledelse af Menneskene, at han ikke kan rive sig løs fra bibelske eller kirkelige Motiver. Hvis han ikke benyttede disse i rigeligt Maal, vilde hans øvrige Drifter kun melde sig svagt, naar han begyndte at sætte et Maleri op. En anden kan have Føringen og den erotiske Drift koblet til Idéerne om betydelige Mennesker eller Mennesker paa de højeste Stillinger, saa at han derfor maa op- søge saadanne Objekter, hvis hans hele Drifts- styrke skal have nogen Betingelse for at strømme frem i Billedet.

Og der, hvor man placerer sine Drifter, har man sin Livsanskuelse, simpelthen fordi Sjælen med dens Drifter er Livet i os. Den ene Maler bliver derfor religiøs præget Kunst- ner, den anden social, og den tredie æstetisk, den fjerde naturalistisk, og disse Enkeltheder i Materialevalget kommer saaledes til at blive bestemmende for en Klassificering af Kunst, skønt de kun er Midler for en Kunstner til at naa sine Maal, men derimod ikke det kunstskabende selv, for det er kun Sjælen og dens Drifter.

Sjælen og dens Drifter vil da ogsaa altid frigøre sig for den Underkastelse under Ma- terialer, der udgaar fra saadanne Anskuelser, og herved kommer der saa en Dialektik i Gang mellem den enkelte Kunstners Natur og den Tradition, han har samlet op under sin Udvikling og bundet sig til.

6. Den abstrakte Kunstner.

Den abstrakte Kunstner er et Menneske, der helt og holdent søger at stille sig paa Sjælens og Drifternes Side, for at han deri-

gennem kan komme til at udtrykke det men- neskelige Indre i sin Renhed, i virkelige Be- skaffenhed uden Iblanding af fremmede Hen- syn. Han forsøger at faa sine Drifter til at vælge Materialer, der ikke faar nogen som helst anden Opgave end den at lade sig fylde af Drifterne, saa at Kunstobjektet bliver det renest mulige Udtryk for hans Kræfter.

Rum, Farver og Lys ophører gennem hans Arbejde med at være Fremstilling af en ob- jektiv Verden for at blive Udtryk for det menneskelige Indre. Førerdriften begynder at ordne et Stof, Stivnedriften giver det faste Linier, AÅggressionen fjerner alle Modstande, og Kærligheden fylder det med al den eroti- ske Varme, som den ejer. Formdriften øser af sine Rigdomme ud i det, der er ved at blive til, og Forandringsdriften varierer fra Punkt til Punkt over den hele Billedflade. Sjælen sender sin magiske Virken hen gen- nem det hele Værk, til det har Eventyrets Lethed.

Sjælen og Drifterne arbejder her, som Guds Naade hos Claudel, naar han griber hele Jorden for åt vise, at den er et Mate- riale, som mindes Gud, og igennem denne Erindren kalder paa ham. Og Gud kan ikke noget uden os. Farve, Lys og Rum er denne Jord, der mindes Gud, nemlig Kunstnerens Sjæl og Drifter, og gennem denne Erindren kalder de paa hans Kræfter og bringer disse til at forme og fylde det modtagelige Stof, indtil det sitrer og straaler deraf.

7. Er den abstrakte Kunst mulig?

Kan man virkeligt tage Synsverdenens Ma- terialer, Farver, Lys og Rumlighed og der- paa frasi alle deres objekt-tilknyttende Ele- menter for saa at have en Stoflighed tilbage, der er fuldkommen villig til at optage alle Kunstnerens sjælelige Kræfter? — Enhver Stump af dette Materiale er dog født baade som objekt-tilknyttende Stof og som Udtryks- middel. Solen paa Himlen knytter os altid til det vældige Himmellegeme, samtidigt med at vi fylder den med vor Sjæls Rigdomme mere eller mindre efter Trangen i Øjeblikket.

Men lad gaa. Lad den abstrakte Kunstner

De

rense Materialet for enhver Objekt-Tilknyt- ning forat have det absolut villige Stof til- bage til Sjælens skabende Virken. Er han i Stand til at undvære alle de billeddannende Forestillinger, som den hidtidige Malerkunst har anvendt, naar han vil til at male? Kan han aktualisere sin Sjæl og dens Drifter og fylde dette villige Stof, uden at han lader sig inspirere af de drifikaldende Motiver, som hans Kollega maa bruge for at komme i Gang?

Der er ingen Tvivl om, at den abstrakte Kunstner ved at vælge det rene Materiale, som Objekt-Tilknytningerne er siede fra, har

Ejler Bille: Fuglebillede, 1942.

DÅ

Betingelser for at skabe det helt ægte Maleri, og der er næppe heller nogen Tvivl om, at han vil bringe Malerkunsten videre gennem sit Arbejde, end den er naaet hidtil, hvis han formaar at skabe sig en Stil, der er bygget op over hans Indre, saa at den svarer til Menneskets Storhed.

Den abstrakte Kunstner, der formaar at skabe en saadan Stil, kommer til at forme en fundamental Kunst, i hvilken vi møder Mærket af Mennesket og dets Drifter mere ægte end nogen Sinde før.

Sigurd Næsgaard.

ejler bille . af carl henning petersen

»hvor vilde jeg gerne skrive noget godt om kunstneren ejler bille's ting. noget, der fik andre til virkelig at forstaa de værdier, der ligger i hans malerier, skulpturer og digte. men det er svært at skrive, naar man ellers søger at omsætte sine energier og følelser i ting, der ikke har noget med ordets kunst at gøre. jeg vilde derfor meget hellere føre dem hen til tingene, og der lade tingene tale. det er det eneste sprog, hvori kunst kan forstaas. det tavse sprog — der taler di- rekte til sanserne — og saa vil det ske. en oplevelse af en fin og rig verden med sole, der lyser mildt paa tilskueren og gør ham glad, sætter ham i forbindelse med kunstens oprindelighed, et menne- skes søgen og finden.«

ejler bille er nyskabende i sin kunst. no- get bedre kan ikke siges om en kunstner i vor tid. han har skubbet traditionen i kunsten til side og lader sig i stedet in- spirere af det altomfattende i livet og rummet.

mennesket har en rig og omfattende fantasi. at føre den i forbindelse med stoffet, saa den bliver maleri og skulp- tur og digt er et vældigt arbejde, fordi fantasiens mysterier og syner er lige saa uendelige som himmelrummets dybder.

& g Em - sees i KE "Fis = p vér k hø 2 ; ne Ng $ se 7 Be agt 7 Es re + z . N j be

Ejler Bille: Eksplosion, 1939.

ejler billes billeder: brune farver stiger op fra dybet. synger mørke sange. hyg- ger sig. staar stille. og man hører kun een tone fra sjælen. alt er stille i naturen. en kvinde rejser sig. søger med stemmen at naa dig. hurtigt. hurtigt. vandet skyl- ler over os.

fra i aar har bille malet blandt andet et

brunt billede. det staar for mig som

D4

sarte brune farver, der slynger sig. højt oppe mod rammen svæver den gule og tindrer af glæde. faldende former bevæ- ger sig lydløst mod bunden. sommerens sødme bevæger os. alt er stille liv. der er nogen sørgmodighed.

jeg husker et andet billede. det er nogle aar gammelt. fra 1939 eller 40. en følsom bygmester har været her. farveplanerne skifter. en bygning rejser sig. menneske- lige former anes. det hvide, det rene har skyllet alt snavs bort. solen staar lavt paa himmelen. højt oppe dukker alle- rede stjernerne frem. bygmesteren er lykkelig.

jeg hører ejler bille tale med sig selv i

Ejler Bille: Maske, 1940,

DD

Eiler Bille: Komposition, 1942.

et af hans digte: »det er nu foraar. solen drysser ned. mine haandflader bliver gule. mine hænder lyse grønne. mit jeg udstraaler farver. kvindens læber drøm- mer. mine to ben gaar. usandsynligt ud i det blaa rum. det usynlige hjerte slaar«. hans lille øgle, en hvid skulptur, ser paa mig. »øgle, du krummer dig, din hvide glatte bug løfter sig. bragte du bud fra en anden verden — fantasiens lykkelige land«.

mange billeder og skulpturer fra de se- nere aar, udstillet dels paa corner & høstudstillingen, dels privat, staar for mig. de danner tilsammen billedet af en

stærk og personlig kunstner.

Central 1663

.BILLEDKUNSTEN. AF AAGE MARCUS

Med ,Billedkunsten"f af Aage Marcus er dansk kunstlitteratur blevet et stort og værdifuldt værk rigere. Det er en bog, der spænder over al verdens kunst fra de første hulebeboeres og op til nutidskunsten omkring 1914. Billedstof- fet er valgt med en saa levende og ægte sans for det, der har liv, at det er med stor glæde, man blader bogen igennem. Der er ikke de billeder man almindeligvis ser, man faar der- imod mange nye og stærke kunstindtryk. Og hvad der har meget stor betydning i en bog som denne, der er baade i fotografisk og repro- duktionsmæssig henseende ydet det allerbedste arbejde.

En oversigt af denne art er ny herhjemme, og synspunkterne i den kan nok overraske en og anden, der ikke har opdaget, at man er kommet videre end firsernes naturalisme. Hvor bane- brydende det endnu maa forekomme nogle, at f. eks. negerkunsten er taget med i sammen- hænget, kan man se af følgende temmelig utrolige udtalelse af Johannes V. Jensen i en kronik i Politiken om denne bog. ,,Et hensyn tages til gældende opinion, siden ogsaa den er et faktum, undertiden længere end man synes tilraadeligt, saaledes indbefattes negerskulptur under begrebet kunst, skønt etnografien dog vist vil gøre krav paa den, men det menes jo nu, og maa for saa vidt indregistreres", Efter denne passus er det velgørende at læse den sæt- ning, hvormed Aage Aarcus afslutter kapitlet om negrene. ,,I selve den skulpturelle opfattelse, den rent umiddelbare fornemmelse for de tre dimen- sioner, overgaar negrene sammen med indierne — i virkeligheden alle andre folk", Mens afsnit- tet om negrene vel ikke kan kræve større plads i kraft af den mængde stof bogen omfatter, kan det samme ikke siges om sydhavskunsten. I dette afsnit er sydhavsfolkene og nordindia- nernes kunst presset sammen i een baas, uden at man kan faa fat i andet end en ret over- fladisk forbindelse i udtryksformen mellem disse vidt forskellige naturfolk. Ny Zeelands Maiorikunst er omtalt og afbildet, og kunst paa Salomonsøerne, men såa personlig og fremra- gende kunst som Ny Guineakunst og de be- rømte ahnefigurer fra Ny Irland og New Brit- tanien er helt forbigaaet. Om amerikansk kunst før Kolumbus rummer bogen et interessant af- snit med et sjældent billedmateriale.

Langt den største plads i bogen optager na- turligvis vor egen vesteuropæiske kunst. Bogen slutter med et afsnit om dansk kunst. Jo læn- gere man her kommer op imod vor tid, jo mere gør de personlige synspunkter sig gældende. Naar man ser Johannes Larsen fremhævet som den bedste af Fynboerne, er der mange, der ikke vil være enige med ham. Han indrømmer, at Johannes Larsen ikke arbejder eksperimentelt, men er det ikke en betydelig brist for en kunst- ner?

I oversigten over den internationale kunst slutter bogen med en farvereproduktion af Ed- vard Munch. Dermed er Aage Marcus kommet saa nær op til gennembruddet i moderne kunst, at man savner enkelte reproduktioner af dem, der sammen med Munch betød ekspression- ismens gennembrud, nemlig van Gogh og Gau- gin og Matisse (der ganske vist alle kort er om- talt) og muligvis endelig, fordi han har saa af- gørende betydning for den ny kunst, et billede af Picasso. Til gengæld kunde saa et ret lige- gyldigt billede som det af Ford Madox Brown, og i et tilfælde som dette, hvor det drejer sig om at afslutte verdenskunsten, vel ogsaa visse sider af vor egen danske kunst, bedre udelades til fordel for det større overblik. Bogen inde- holder flere udmærkede farvetryk, bl. a. et af det ejendommelige og smukke billede af Kristi opstandelse fra Isenheimeraltret malet af den gamle Mathias Grunewald.

Slaar man op i en tilsvarende kunsthistorie paa fransk, nemlig den, der er udgivet af Elie Faure, glæder man sig over de mange udmær- kede og nyttige tidstavler, der findes anbragt bag i registret, og som hjælper til at forstaa, hvilken kunst og hvilke kulturelle perioder der har udviklet sig samtidig paa forskellige egne af jordkloden. Hos Aage Marcus findes nok en tidstavle over oldtiden og en over nyere tid, men langt fra i saa omfattende udarbejdelse som Elie Faures.

Iøvrigt bør det siges, at enhver der har raad til det, burde købe ,,Billedkunsten", Særlig nu i tiden er det en værdi igennem en bog som denne at kunne se langt ud over vor tids og vor nations grænser.

Ejler Bille.

"4 gr printe

Unger = KEYS se sgn

" mme kr se ER

ig

n sæd reg FI Rsrat va

>

< & m

fz

9-6, 7 dale

Fl

rig

"|

VU

w + æres Fi] SR

GRØNNINGENS KATALOG

Piet Hein, der efterhaanden grukker og poly- gonerer alle steder og til alle tider, er naturlig- vis ogsaa indfanget af Grønningens spalter.

I aar har han udfyldt tomrummene mellem billederne med morsomme dybsindigheder eller dybsindige morsomheder, hvad man nu vil.

Der ligger altid en fare og lurer, naar man omgiver sig med saadanne ,sprichworterf, hvis mening i kraft af en original ordsammenstilling tilsyneladende antager en vis gyldighed: Man kan tage dem alvorligt.

Grønningen har mindst taget en af Piet Heins sentenser alvorligt, nemlig den, der lyder: Der skal en vis alder til at være ung.

Naar man gennemlæser kataloget, viser det sig, at de fire artikler, bladet indeholder, er samtlige fire mindeord om unge — der er såa gamle, at de er døde.

Ganske vist gøres der opmærksom paa, at Pierre Bonnard endnu lever, men de fire repro- ducerede billeder, der er udført 1893, 1893, 1897

og 1912, lader formode, at han ikke har malet siden 1912. Først omtales Charles Malfray. Efter hvad

man faar at vide, maa det beklages, at Malfray ikke inden sin død naaede at blive saa ung, at han kunde naa at gæste Grønningen.

Dernæst mindes Kai Nielsen ved et hoved af Larsen Stevns. Begge mindes altid med glæde.

Om Bonnard skriver Jørn Rubow berettiget, at han af en eller anden grund indtager en mærkelig beskeden plads i den almindelige fore- stilling om nyere fransk kunst.

Der havde været al grund for Grønningen til at have afhjulpet dette beklagelige forhold før krigen — især efter Bonnards mislykkede gæ- steoptræden paa udstillingen i sin tid.

Vi husker endnu en avisoverskrift: gen kasserer Bonnard.

Det var i 1936.

Øjensynligt ønsker man i Pascin at se ,en rig, fint kultiveret og harmonisk Personlighed", som Rubow skriver om Bonnard, og af en saa- dan er det efter Rubow urimeligt at forlange

Grønnin-

»det heftige temperament og de stærke liden- skaber",

Hvis man i Pascins sensualisme ser ct deka- dent træk, hvorfor saa lufte dette provinsstand- punkt?

Der er meget i det lille hefte, der tyder paa, at man kan blive for gammel til at blive ung.

Grønningens ansigt spejles i kataloget, man ser en træt grimace.

Alle malerne der oppe ved det — men ingen har mod til at forlade det veldækkede bord.

R. M.

TRE GODE BILLIGE KUNSTBØGER

Thaning og Appels forlag. 3,50 kr.

Det er en tiltalende ide fra forlagets side at udsende en saadan serie, og saa er bøgerne pris- værdigt billige, Interessen for den gode kunst er stigende, og musæerne er omtrent helt luk- kede, saa vi maa være glade for alt, hvad der kan støtte billedhukommelsen.

Ellen Poulsens velskrevne bog om ens Juel afhjælper direkte et savn. Der eksisterede vist ingen bog om Juel, og der er gode ting baade for kunstnere og interesserede at se paa.

Henrik Bramsen, hvis skriveform er noget pro- fessionél, knirkende, giver dog gode oplysnin- ger om Købkas liv, hans afstand fra det ro- mantiske sværmeri og hans vej ind til det rea- listiske og lyriske, Hans liv var heller ikke uden kamp med uforstaaende autoriteter. To aar før han døde, søgte han forgæves at blive optaget i akademiet. Det forekommer en ufat- teligt idag.

Harald Leths bog om Phillipsen er den bedste i serien, Det er godt at læse en hog skrevet af en maler, der viser sin oplevelse og begejstring i et levende sprog.

Skulde der kritiseres noget ved bøgerne, maa det blive det lidt ,,Otaf-agtige udstyr, hvilket man dog maa indrømme opvejes af prisbillig- heden. Vi haaber paa flere bøger i denne serie baade om Abildgaard, Dankvart Dreyer, Sonne og Konstantin Hansen. KK... B:

od | ) ) Duplikering |

Åureau

Studiestræde 30. K. 7elf. Byen 4818

Maskinskrivning Adressering

Pustervig Kunsthandel

k

Udstilling af Malerier, Tegninger, Akvareller og Skulpturer, skænket til Fordel for Kunst- tidsskriftet

»HELHESTENS

Der er udstillet Arbejder af bl. a. følgende Kunstnere :

Else Alfelt Andersen Nærum Ejler Bille

V. Bjerke-Petersen Karl Bovin

Victor Brockdorff Martha Christiansen Kaj Ejstrup Svavar Gudnason Ingrid Hansen Henry Heerup Egill Jacobsen Årne Johannesen Asger Jørgensen Ole Kielberg

Niels Lergaard Vilhelm Lundstrøm Tage Mellerup Richard $. Mortensen Astrid Noack Erik Ortvad Carl Henning Pedersen Ernst Syberg Sigrid Steenstrup Lars Swane

Jens Søndergaard Erik Thommesen Hans Øllgaard

Udstillingen er aaben fra 13. -25. Februar. Hverdage 10—18,

Palæ 2637

Pustervig 1 (ved Kultorvet).

Pustervig

| Kunsthandel

AKTUELT KUNSTNERLEKSIKON

Gelsteds Kunstnerleksikon. Arthur Jensens Forlag.

Der er i tiden stor interesse for leksika. Gelsteds er ikke be- regnet for samlere og auktionsgængere, men for folk, der vil orienteres lidt i kunstlivet idag. Det er en bog, der har et tids- typisk præg og samtidigt et subjektivisk gelstedsk præg, og det er det, der gør bogen interessant.

I 1844 afsluttedes redaktionen af sidste udgave af Weilbachs kunstnerleksikon, og der har vel ikke siden været et, der er saa interessant som Gelsteds med de mange pudsige og ofte ram- mende kommentarer.

Slaar man tilfældigt op et sted ff, eks. paa side 86—87, ser man, at Immanuel Ibsen affærdiges ganske kort, medens Poul Høm faar en ligesaa indgaaende omtale som en ny dame Ruth Højbjerg Petersen, om hvem vi faar oplyst, at hun i 1939 har udstillet en sprællemand.

Udstyret og formatet er smukt og fortræffeligt til en haand- bog. Det vilde maaske have livet op med et par billeder, og for samlere vilde det maaske have været af værdi om de forskel- lige maleres signatur var indføjet.

Det er muligt, at der er taget lovligt meget hensyn til de sidste par aars nye folk, naar der samtidig udskydes kunstnere som f. cks. Sonja Ferlov og fynboen Niels Kyhn, der idag hol- der sig i ro, eller afdøde kunstnere som Niels Erik Lange, for hvem Kunstforeningen fornylig afholdt en mindeudstilling,

Bogen synes at være meget hurtigt redigeret, men med en sans for det væsentlige, og den er interessant at kigge i.

K. B. K. E. AJ: H.N:

INDIANSK KUNST

Foreningen for ung dansk kunst arrangerede i januar måned en udstilling af indiansk kunst i Kunstindustrimuseet. For- eningen havde lånt godsejer Reimanns store og alsidige sam- ling, der rummede ting af stor etnografisk og kunstnerisk in- leresse.

Stærkest og mest fremmedartet virkede måske tingene fra Alaska. Ikke blot de gobelinvævede dansetæpper, men også de udskårne og bemalede træsager — lige fra de 2 over 4 meter høje totempæle, der var opstillet i museets gård — til de små fantastiske danserangler og medicinmandsrekvisitter, der var fremlagt i montrer — gav et stærkt indtryk af et upåvirket fol- keslags oprindelige skabertrang og farveglæde. Det virkede så meget mere overvældende, hvis man samtidig havde lejlighed til at aflægge et besøg på ,,Stockholmerudstilling"s blegsottige, forsigtigt, Kumørforladte pænhed —.

Indianerudstillingen var den nystartede forenings første ud- stilling. Det var en lovende dehut — og vi imødeser med spænding, hvad der følger efter. I de afspærringstider, vi gen- nemlever, er man glad for alle forsøg på at skaffe lidt erstat- ning for de indtryk, man i normale tider opnår gennem uden- landsrejse.

AXELHOLM,.KBHVN.,